LYKKE GLÆDE RO
En beretning fra anonym
Dem der er lykkeligt uvidende om, at lort kan ske, sidder med deres hænder på de små babybuler og med julelys i øjenene.
Jeg er på én og samme tid glad på deres vegne, over deres uvidenhed. Men samtidig har jeg lyst til at gå hen og råbe af dem. Eller ikke af dem, men til dem. At lort sker. At ikke alle positive test ender med et hjerteblink. At ikke alle hjerteblink ender med et barn.
Nu sidder jeg her i venteværelset og da vi gik ind ad døren blev jeg overvældet af følelser. Overmandet. Her har jeg siddet før.
Så tårerne triller ned af mine kinder. De vil slet ikke stoppe. Og jeg kan ikke helt få vejret. Mit hjerte hamrer, mine hænder sveder. Alle lyde og dufte herinde minder mig om frustration og sorg.
Nu ligger jeg på briksen, kigger stålfast på skærmen. Dit hjerte slår.
Jeg trækker vejret dybt….
Nej, det er løgn, jeg trak først vejret helt rigtigt den dag du blev født.
Nu har jeg slet ikke tid til at trække vejret. Og jeg er overvældet igen. Idag bliver du et 1/2 år gammel. Jeg bliver først ramt af taknemmelighed.
Du blev født 04.00- i nat da vi var oppe omkring det tidspunkt var jeg ikke lige så frisk som på din fødselsdag. Træthed er det næste der rammer mig.
Så kommer kærlighed, lykke, glæde og ro. En ro i min sjæl. Som efter 9 år endelig har indfundet sig.
Hilsen en mor til 2, med positive tanker og håb om at alle der kæmper får en lykkelig slutning.