venterummet

Jeg er i dag blevet 32 år, og jeg skulle da have haft mindst et barn nu?

Men det har jeg ikke. Heller ikke to bare ingen. Der var dengang hvor jeg tænkte jeg ville være gift og have 3 børn som 25 årig men så ændrede tiden sig. Vi lever så hurtigt og tiden går. Jeg er lykkelig gift, eller hvad det nu hedder og jeg har hus og bil og ja alle de andre ting jeg drømte om. Men trods det så Ingen baby. Til mit bryllup i 18 havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillede mig at være her nu. Tre dage fra en mave operation der forandre min fremtid for altid.

Jeg har haft de sidste 6 år til at komme af med de overflødige kilo men i stedet for har jeg tabt mig lidt og taget lidt mere på. Så hvis jeg var i stand til komme ned på min ønske vægt på 75 kilo så var jeg det nok allerede.

De som vil mene at mit baby ønske burde motivere nok til at “tage mig sammen” og komme igang med et vægttab. I ved intet. Slut!

Om tre dage går jeg i narkose og skære 85% af min mavesæk af. Det er ikke for sjovt, det kan ikke gøres om. Det kan ændre mit liv til det bedste men der er en lille bitte risiko for det værste. Men hvad er det værste? Det værste jeg kan forstille mig i mit liv lige nu er at miste min mand og aldrig få et barn. Jeg skal jeg må og jeg kommer til at nå et bmi hvor jeg kan få hjælp til at få et barn.

Jeg tvivler på den her beslutning, fordi jeg er nervøs. Hvis ikke jeg var, var jeg naiv. Men det hele skal nok gå og jeg glæder mig til at læse dette opslag om et år eller to og se at alt min tvivl er gjort til skamme. Jeg skulle have haft en baby nu. Men jeg ved at den dag den kommer så er ventetiden det hele værd, det samme er min operation.

Det lyder så nemt når jeg skriver det ned. Men ta ikke fejl jeg lever ikke lige nu jeg overlever kun. Intet i mit liv er nemt lige nu. Det er et venterum. Med mange store beslutninger og konsekvenser og pres og sorg.

Når det så er sagt er der lykkeglimt. Som den dejlige fødselsdag min familie og mand har givet mig idag. Jeg har fået bobby lidt på forskud nemlig for to uger siden, min familie og venner er gået sammen om ham. Det er det mest rørende og den bedste gave ever! Dietmar har ladet mig bestemme menuen på tortilla flats, nærmest som mit sidste måltid. Jeg kunne godt have trang til at æde alt muligt men forhelved jeg kan jo spise igen om en mdr bare kun en lille bitte smule.

Så er det jo også helt vildt crazy at 2900 allerede har hentet og hørt venterummet podcast. Vi kan slet ikke få armene ned. Det er så fed en rejse!!!!!

Det var lige mine tanker.

//Ditte Marie