En samtalepodcast om tiden fra beslutningen om at få et barn og indtil… ja, hvem ved?
Alle kvinder kan relatere til at beslutningen om børn skal træffes. Og beslutningen om at få et barn, træffer de fleste. Men vi deler det ikke med hinanden. Først efter 12. graviditetsuge, bringes det på bane overfor venner og familie. Så selvom vi alle går igennem den tid. En tid, der kan være lang eller kort og fyldt med smerte eller glæde, eller alt det hele. Så går vi igennem den alene. Måske med en partner, men alligevel alene, for det er ikke hans krop.
Her tilbydes et fællesskab med udgangspunkt i at vi – to almindelige søstre – taler åbent om den tid. Vi har begge erfaringer, og vi har ingen interne tabuer. Den ene er frisør, og kan tale med alle om alt. Den anden er forsker, og kan finde fakta om alt. Vi er begge kvinder, og vi ønsker at fjerne det tåbelige tabu, der gør, vi føler os alene trods det at alle kvinder på et eller andet tidspunkt forholder sig til spørgsmålet om at få børn.
Velkommen i Venterummet